Jobopslag
Vi søger | Car-team
Dækmontør søges
Søger du nyt job i autobranchen, så er Car-team i Hammel et stort værksted med en fantastisk mulighed. Vi har brug for 2 friske medarbejdere til vores dækcenter.
Vil du være en del af et stærkt team med 13 gode kollegaer, og har du hænderne skruet rigtigt på? Så er det måske dig, vi leder efter til vores værksted i Hammel.
Om jobbet:
Dine primære arbejdsopgaver bliver montering og afbalancering af dæk og fælge til personbiler og varevogne. Vedligehold af hjulene på vores dækhotel vil være en fast del af jobbet, men der vil være mange forskellige opgaver, der skal løses på en arbejdsdag. Du vil også have en del kundekontakt, hvorfor det er vigtigt, at du er udadvendt, præsentabel og serviceminded.
Dine faglige og personlige kvalifikationer:
- Du kan læse, skrive og tale flydende dansk.
- Du har kørekort (minimum kategori B), et truckcertifikat er en fordel.
- Du er fortrolig med IT på brugerniveau.
- Du er serviceminded, mødestabil og trives i en travl hverdag.
- Du har måske erfaring fra autobranchen.
- Du bor i eller tæt på Hammel.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og uformelt arbejdsmiljø med 13 glade kollegaer.
- Et moderne værksted udstyret med alt, hvad du behøver af professionelt værktøj.
- Mulighed for kurser / efteruddannelse.
- Løn efter kvalifikationer, og vi følger overenskomst med Dansk Industri.
- Arbejdstider: Mandag – torsdag kl. 07.30-16.00 og fredag kl. 07.30-12.30.
Tiltrædelse og ansøgning:
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV afsted i dag.
Du sender din ansøgning til e-mail: [email protected]
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Nikolaj Rytter på telefon 87 55 96 04.




